Nordjysk køleteknik har rødder langt tilbage.
Grundlægger af virksomheden, Svend Erik, var ansat ved Sabroe hvor han servicerede mejerierne i Vendsyssel. Han blev, af Sabroe, foreslået at starte op selvstændigt, og startede derfor Nordjysk køleservice. Til at begynde med, havde Nordjysk Køleservice lokaler hjemme i Svend Eriks garage, i privaten på Forbindelsesvej i Nørresundby. Herfra fortsatte han med at servicere mejerier og begyndte også at servicere softicemaskiner.
I 1988 overtog Kurt Nielsen (kaldet Køle-Kurt) Nordjysk Køleservice, efter han gennem nogle år, havde hjulpet sin svigerfar, Svend Erik. Kurt var selv uddannet Karetmager, som en af de sidste i Danmark.
I 2001 overtog Nordjysk køleservice forhandlingen af de italienske Carpigiani softicemaskiner, i Danmark, hvorfor garagen på Forbindelsesvej blev for lille, så det blev flyttet til Langholt, mens helt nye lokaler i Vodskov, blev bygget.
I 2017, efter en konkurs, blev lokalerne i Vodskov skiftet ud med ny adresse på Virkelyst i Nørresundby. Firmaet fik nyt navn; Nordjysk køleteknik, og i forbindelse med konkursen ophørte forhandlingen af de Italienske Carpigiani maskiner. Derfor blev et nyt samarbejde med Komet maskiner fra Kina afprøvet, men kvaliteten af maskinerne var ikke tilstrækkelig i forhold til den ønskede standart og derfor blev dette samarbejde hurtigt stoppet igen. I stedet blev der indgået et samarbejde med italienske Iceteam 1927, som også i dag er et stærkt samarbejde.
I november 2020 bliver Andreas Bugge ansat af ejer, Kurt Nielsen. Andreas har en baggrund som mekaniker og turistchauffør. Han skiftede spor og kom i intens oplæring som køletekniker hos Kurt.
I foråret 2021 overtog Andreas Bugge Nordjysk køleteknik, hvor han og Kurt videreførte virksomheden i fællesskab, indtil Kurt fik problemer med helbredet. Herefter kørte Andreas virksomheden videre alene.
I foråret 2023 flytter Andreas firmaet til Landbolyst ved Dronninglund, hvor også firmaet er i dag.
Nordjysk køleteknik består i dag af Ejer Andreas Bugge, to lærlinge og en senior-jobber.
Andreas kører virksomheden videre i samme ånd, som både Svend Erik og Kurt gjorde, og han formår med stor baggrundsviden fortsat at sælge, servicere og reparere Softicemaskiner og slush-ice maskiner, samt løse både store og små køleopgaver i hele landet.